Kai Ibsens (1916-2011) debut "Den kinesiske tråd" er en personlig fortælling om hans families tilværelse som udlandsdanskere i Kina i perioden 1910-1946. Det er også fortællingen om en succesfuld karriere, der fører Ibsen og hans familie vidt omkring i verden og resulterer i mange interessante bekendtskaber og et sandt eksporteventyr.
"Kai Ibsen er begavet med en usædvanlig fortælleevne, en rivende strøm, der hvirvler læseren med fra side til side" - Politiken
Den kinesiske tråd er en personlig fortælling om en families tilværelse som udlandsdanskere i første halvdel af det 20. århundrede.
Kai Ibsen (1916-2011) er født i Shanghai som tredje generation i en familie med tilknytning til Kina. Han uddannede sig siden i Danmark på Herlufsholm og Handelshøjskolen og blev efterfølgende ansat i sin fars virksomhed i Manchuriet. Men da 2. Verdenskrig tvang familien væk fra Østen, gik Kai Ibsen i amerikansk krigstjeneste. Efter krigen gjorde Ibsen karriere som eksportchef for Dyrup & Co., et job der førte ham og familien vidt omkring i verden. Kai Ibsen er forfatter til en række skønlitterære og selvbiografiske bøger.
Erindringer om en families tilværelse som udlandsdanskere i Kina i perioden 1910-1946
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Forf.'s farfar sejlede som styrmand på Østen i sejlskibenes dage, hans far kom i begyndelsen af dette århundrede til Kina som ung ingeniør og blev hængende derude, forf. selv er født iShanghai. Familien førte en omtumlet tilværelse, idet de synes at have haft en forkærlighed for at slå sig ned i urolige områder: Kina under oprøret mod kejserdømmet, Vladivostok under den russiskerevolution og Manchuriet under den japanske besættelse. 2. verdenskrig tvang endelig familien bort, men forf. vendte tilbage i slutningen af krigen som frivillig i den amerikanske hær. Bogen byggerdels på breve fra forf.'s far til hjemmet, dels på forf.'s egne erindringer. Man får indtryk af både far og søn som gode iagttagere, med forstående og åbne sind, hvilket gør disseøjenvidneskildringer, nogenlunde lige langt fra centrum som periferi, både levende og interessante. Velkomponeret, tæt på mundtligt foredrag er det en bog der, uden at være en stor bog, givet vilkunne interessere en bred læserkreds