I begyndelsen af 1930’erne stak Kaj Nolsøe Bang, der på det tidspunkt stadig var ganske ung, til søs. I første bind af sine erindringer fortæller han om den unge sømands tilværelse og arbejdsvilkår fra den første drengetid og frem til skibsførereksamen. Vi kommer både med ombord i ØK’s skibe til Østen og på de sejlførende skibe i grønlandsfarten.
"Foran for masten" er en serie af erindringsbøger på seks bind, hvor Kaj Nolsøe Bang fortæller om livet på havet – fra han stak til søs som helt ung mand til hans virke som kommandørkaptajn i den danske flåde.
Kaj Nolsøe Bang (1915-2003) var sømand, søofficer og siden kommandørkaptajn i den danske flåde. Han blev født i Christianssted på St. Croix i Dansk Vestindien, hvor hans far var viceguvernør, men da øerne nogle år senere blev solgt til USA flyttede familien hjem til Danmark. Han har blandt andet skrevet en lang række erindringsbøger om sin tid i marinen.
Om tilværelsen på verdenshavene i 1930'ernes begyndelse som forfatteren (f. 1915) oplevede den, fra den første drengetid til skibsførereksamen i 1938
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Bogen er 1 .del af serien, der fortsætter med (Styrmænd til orlogs). De enkelte dele kan læses selvstændigt. Disse erindringer drejer sig om forfatterens uddannelsestid fra den første hyre som'dreng' frem til udstået matrostid og derpå følgende styrmandsog skibsførereksamen. Der berettes jævnt og ligefremt om stort og småt i sømandslivet, oplevelser på land og mandskabets omgangsform,deres stridigheder og kammeratlige hjælp. I land forbigår han ikke bordelbesøgene og det indtryk, de gjorde. Piger er iøvrigt en væsentlig del af landgangsoplevelserne, og de unge sømænd forelskersig let, så humøret er skidt, når der skal tages afsked. Sproget er nogle steder lidt knudret. Teksten gentager af og til oplevelser, når disse hører hjemme i flere sammenhænge. Efter form og tonekunne dette være fortællinger til et lidt større barnebarn om dengang bedstefar var ung, med små islæt af holdninger til nutidige problemer. Bogen lægger sig i indhold tæt op til fortællingerne iSøens folk ogRichard L. Lauritzen: En sømand græder ikke. Målgruppen er voksne læsere med interesse for de nævnte bøger. Bestemt et læseværdigt bidrag til dette emneområde, der beskrivertilsyneladende æ rligt og virkelighedstro uden at romantisere