"Der stod en ung mand og pustede i en mikrofon midt i en stor kreds af mennesker. Ved siden af ham bar en af hans jævnaldrende en stor megafon på skulderen. Jeg kendte dem godt. Gennem fem år havde jeg set dem udvikle sig fra store knægte til voksne mænd – fra jeg første gang kom til Gorom-Gorom og til denne aprilsdag i 1984. Så, nå virkede den vist. – Al magt..., lød det ud gennem tragten. – ...til folket! råbte menneskemængden, der stod i en oval kreds uden om de to unge mænd og en hvidt lysende gaslampe."
Thyge Christensen kender Burkina Faso en del bedre end de fleste andre danskere. I bogen "Burkina Faso. Værdighedens jord" fortæller han om de mange mennesker, han mødte på sine rejser i det vestafrikanske land i 1980’erne og 1990'erne. Bogen beskriver de rige og deres moderne liv og præsenterer os for de fattige, der endnu bor i lerklinede hytter og fortæller myter til og lignelser, som er overleveret gennem utallige generationer. Thyge Christensen fortæller også om de unge, der ønsker sig noget helt nyt: en revolution.
Thyge Christensen (f. 1947) er uddannet socialrådgiver og har i mange år virket som forfatter, foredragsholder og rejsearrangør. Han har besøgt det vestafrikanske land Burkina Faso mere end 60 gange, og han har skrevet flere bøger om sine rejser og sine besøg i landet.
Forfatteren fortæller om Burkina Faso: om venskaber og revolution, om udviklingsprojekter og ligeværdighed, om fattigdom og rigdom
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Ny bog af T.C., som mere end nogen anden har beskrevet Burkina Faso (indtil 1984 Øvre Volta) for os. I den nye bog er han igen på besøg i landets nordlige Oudalan-provins i landsbyen Gorom- Gorom. Her har han været mange gange siden han kom cyklende dertil fra Hinnerup, levende beskrevet i bogen Man kan ikke vaske een hånd, 1984, 2. udg. (96/31). Kontakten er i årenes løb blevet udbygget til bl.a. også at omfatte en række skoleprojekter. At der i høj grad er brug for særlig indsats på skoleområdet understreges af, at befolkningstallet, der var på 6.5 mill. i 1981 nu er vokset til ca. 10 mill. i 1996. I Burkina Faso er der 64 etniske grupperinger, de fleste med eget sprog, derudover forstår mange moore, djula eller fulfulde - det officielle sprog er fransk. Burkina Faso er således ord fra de to største sprog - tilsammen betyder det værdighedens jord. Bogen beskriver personlige indtryk af de ændringer, som revolutionen i 1983 har bragt med sig, især for kvinderne og bønderne, om behovet for reformer og samarbejde. Men T.C. skriver også om venskaber på tværs af baggrund, om møder med stolte og værdige mennesker og om håb for fremtiden. Samtidig forholder han sig kritisk til den officielle bistandspolitik og holdningerne hos de højtbetalte eksperter
