Martina : en mors gribende beretning om sin 16-årige datters korte og tragiske bekendtskab med narkotika

I 1991 døde den 16-årige Martina af en overdosis heroin. 1992 udkom Martina første gang. Martinas mor fortæller her om Martinas liv og de begivenheder, der førte frem til hendes tragiske endeligt. Bogen har i de sidste 14 år været meget udlånt, men er stadig sørgeligt aktuel. Det er en mors indignerede, bitre og selvfølgelig subjektive beretning om, hvordan det kunne gå så galt. Hun fortæller ligefremt om en helt almindelig families almindelige liv i Svendborg. Martinas forældre er kærlige og opmærksomme, og forholdet til søsteren godt. En forelskelse i en narkoman på 23 år får den letpåvirkelige pige ind i miljøet, og i løbet af meget kort tid er hendes og familiens liv totalt ændret. Bogen er en udpræget brugsbog, og dens styrke er, at den ret private historie løftes op til det almene, idet den påviser, at det kan ske for alle. Bogen sluttes med indlæg om lovgivning og forebyggelse af jounalist Lene Rem, vicekriminalkommissær Mogens Bruhn og Venstres daværende retspolitiske ordfører Inge Dahl-Sørensen. De 2 udgaver er stort set identiske. Det er synd, at de faktuelle afsnit ikke er opdateret, fx omtales ecstasy slet ikke. Papirkvaliteten er beklageligvis væsentlig dårligere, og det gør teksten gnidret og de sort-hvide fotos samt forsiden uskarpe. Men bogen kan stadig læses med udbytte af unge, forældre, behandlere og politikere