En kvinde ser tilbage på sin barndom i 1930'erne og 1940'erne i en lille havneby i Nordjylland. Faren oplever en social deroute, og hendes dybt religiøse mor søger trøst i at digte salmer. En gang om måneden spænder bedstefaren hesten for vognen for at køre til byen og drikke sig fra sans og samling. En dag står tyskerne i byen, og fra radioen lyder Staunings opfordring til at udvise ro og orden. Centralt i historien står forholdet mellem fortælleren og hendes storebror Jesper, der går ind i modstandsbevægelsen. De to søskendes skæbne er symbiotisk forbundet; Jesper drømmer om Marokko, hun om Sibirien. Da hun senere rejser til København, Stockholm og Oslo, er han stadig det vigtigste menneske i hendes liv.
