En tyst regnvejrsnat i et svensk sommerhusområde lyder der pludselig skud. br Da Irene Huss og hendes kolleger møder op, finder de liget af den unge Jacob Schyttelius - søn af den lokale præst. Få timer efter møder der politifolkene endnu et grufuld syn, idet man finder ligene af Jacob Schyttelius' forældre, begge skudt gennem hovedet med et kraftigt jagtgevær. Begge mordsteder er oversået med symbolske djævletegn. br br Alle kræfter sættes ind på efterforskningen, der åbenbarer en djævelskab, som selv ikke den garvede Irene Huss havde drømt om. Og hvem kan hjælpe og beskytte Rebecka, Jacobs søster - og eneste tilbageblevne medlem af familien. br br Glasdjævlen er fjerde selvstændige del i Helene Turstens serie om kriminalinspektør Irene Huss (udkom på dansk i 2005).
Helene Tursten (f. 1954) er uddannet tandlæge og debuterede med Den knuste Tang-hest i 1998. Hun er en af de mest læste, svenske krimiforfattere og hendes bøger er oversat til adskillige sprog.
Krimi. En nat i marts måned myrdes Sten og Else Schyttelius og deres søn Jacob i et lille samfund uden for Göteborg. Med ofrenes blod har morderen skrevet et pentagram med symbolet for djævelens ansigt
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Dette er den fjerde krimi af svenske Helene Tursten (født 1954), og selv om hun bliver bedre gang for gang, er der stadig langt op til forfattere som fx Liza Marklund eller Åsa Larsson. Den godt 40-årige kriminalinspektør Irene Huss fra Göteborg er fortsat den gennemgående hovedperson, og hun følges i sit harmoniske privatliv og på arbejdspladsen, hvor et brutalt tredobbelt mord på en præst, hans kone og voksne søn leder efterforskningen gennem grimme ting som satanisme, religiøs fanatisme, pædofili og incest. Også mere jordnære ting som forelskelse, personlige ambitioner, sladder, nid og nag spiller en rolle i Glasdjævlen, som begynder meget godt, hvorefter spændingskurven falder for efter et stykke tid at gå i tomgang. Først hen mod slutningen af bogen begynder den igen at blive spændende, men ikke mere end at den garvede krimilæser kan gætte sig til det meste af plottet - og tilmed er det til forveksling set før i andre krimier, fx af Åke Edwardson. Alligevel er Glasdjævlen med dens rimelige person- og miljøskildringer og beskrivelserne af privatlivet og den langsomt fremadskridende efterforskning ikke helt ueffen. Anvendelse på linie med Helene Turstens foregående krimier
Liget af den nyskilte Jacob findes i et sommerhus, og snart efter findes hans forældre også døde. Deres computere er ødelagt, men er motivet til mordene satanisk, som alle tegn i deres huse angiver? ...
