Kris og Lars' ægteskab er i konstant undtagelsestilstand. En dag beslutter Lars sig for at bortføre børnene, starte et nyt liv i England og bytte Kris ud med elskerinden Maria.
Hvem har ikke haft drømmen om at stikke af fra det hele og bare efterlade konen og hendes neurotiske adfærd i en kold lufthavn, mens man selv tager det næste fly mod et nyt liv i et nyt land? Måske ikke alle, men Lars har, og han gør det også. Men det går ikke helt efter planen.
WEEKENDAVISEN: "En skøn roman. Uhyre velskrevet, raffineret opbygget og med et tonefald, der rummer sarkasme, bitterhed og galgenhumor, men sandelig også ømhed og længsel."
INFORMATION: "Enhver forældres mareridt: Ferie med børnene i det fjerne -- og så er de lige pludseligt væk. En seriøs og fabelagtig velskrevet ægteskabsroman, der får megen dansk prosa til at ligne noget, man klemmer ud af en plastpølse i supermarkedet."
FEMINA:
"Susanne Staun slipper flot af sted med at forlade sin krimigenre. Langt fra mig er en fortættet skildring af et parforholds uhyggelige sammenbrud."
Jyllands-Posten:
"Den humor og ironi, der altid er til stede i Susanne Stauns romaner, findes også her, men begge dele er dæmpet til fordel for en mere skærende satire over, hvordan vi tér os, når livet falder anderledes ud end til daglig."
Kris og Lars er gift, men er siden børnenes fødsel gledet fra hinanden. På en ferie får Lars sin elskerinde til at bortføre børnene. De flytter til England, mens Kris efter chokket tager affære
Anmeldelse:
Anmeldelse af: Langt fra mig af Susanne Staun
Kris og Lars' ægteskab er i konstant undtagelsestilstand. En dag beslutter Lars sig for at bortføre børnene, starte et nyt liv i England og bytte Kris ud med elskerinden Maria.Hvem har ikke haft drømm...
Dette er forfatterens (f. 1957) syvende roman siden debuten i 1998 og som de foregående uhyggeligt godt skrevet. Hun har denne gang forladt den voldsomme, halvkriminelle genre og har i stedet leveret et stykke kuldslået hverdagsrealisme om et ægtepar, hvis fælles liv for flere år siden er gået fuldstændigt i stå. Ingen mord, ingen splatter, men en tiltagende uro og hvor-galt-kan-det-gå følelse indfinder sig hos læseren. Kris(tel) og Lars har været gift i mange år og har to børn på 9 og 10 år. Siden børnene kom til, har de voksne ikke haft det godt sammen. Kris er opfarende og en overbeskyttende hønemor, og den ellers langmodige Lars er så træt af hende. Han gider ikke mere, men vil være sikker på at beholde børnene. Han udtænker en sindrig plan, hvorefter han lader elskerinden bortføre børnene på en ferietur. Lars, elskerinden og de stakkels børn slår sig ned i England, hvor han vil drive en pub. Kris går rundt som forstenet i Danmark, men efterhånden bliver hun rede til at tage affære. Hovedpersonerne er skildret med stor psykologisk indsigt, og i første halvdel af bogen oplever man meget virkningsfuldt de samme episoder set med både Kris' og Lars øjne, og man må sige at deres triste og grå samliv passer til bogens sort-hvide omslag
