Hoppers Hotel er et lille trestjernet hotel i en sidegade til Vesterbro i København. Hotellet har sit navn efter den verdensberømte maler, Edward Hopper, som siges at have boet på hotellet og skænket det et maleri.
Kate, hotellets receptionist, vil være vor tids Edward Hopper. I stedet for staffeli og pensel forsøger hun at indfange det helt rigtige motiv med sit kamera.
Hun drømmer om at blive berømt og anerkendt. Og skal også nok blive det. Enhver kan nemlig skabe sit eget liv. Det drejer sig kun om at træffe de rigtige valg og slippe uden om familiebindinger, snærende kæresteforhold og fortidens skygger.
Kates bror sidder i fængsel, derfor har hun afbrudt forbindelsen til sin familie. Hendes liv skal ikke begrænses af andres dumheder.
Så er det lettere med kontakten til hotellets gæster. Den er dejligt uforpligtende.
Kate nøjes dog ikke med at samtale med dem, men går også ind på deres mailbokse og computere for at få mere at vide om, hvem de er, og hvad de laver. Viden er kapital!
Dette gælder også i forhold til kollegerne. De fleste er udlændinge, trækfugle, der hurtigt flyver videre. Men enkelte bliver, ligesom Kate selv, hængende på Hoppers Hotel.
Efterhånden som Kate trænger ind bag nogle af gæsternes og kollegernes facade og får indblik i, hvad de drømmer om, længes efter og skammer sig over, finder hun også ud af noget om sig selv - og det er ikke det hele, der er lige flatterende.
"Man skal snyde før man kan nyde!" Det valgsprog passede engang, men efterhånden krakelerer Kates tro på sin egen dømmekraft. Er der overhovedet noget af det, hun har troet på, og handlet ud fra, der holder?
