Om verdslig øvrighed er Martin Luthers vigtigste skrift om forholdet mellem kristendom og politik. Her fremstiller han sin berømte sondring mellem de to regimenter, det åndelige og det verdslige. Dermed lægger han op til en klar opdeling mellem kirke og stat. Toregimentelæren betyder dog ikke en fuldstændig adskillelse af religion og politik for Luther. Tværtimod har den kristne i sin tro et særligt grundlag for at involvere sig i det politiske, fordi den kristnes virke er præget af næstekærlighed og dermed er orienteret mod det menneskelige fællesskab. Luthers opfattelse er, at politik ikke kan bruges til at gøre mennesker kristne med, men kristne mennesker bruger politik til at gavne andre. Bogen rummer foruden Luthers tyske tekst og den nye danske oversættelse også en historisk introduktion og en indføring i selve tankegangen, og den giver således et godt grundlag for at forstå den aktuelle diskussion om forholdet mellem religion og politik i et land med luthersk tradition.
Martin Luthers (1483-1546) skrift Von weltlicher Obrichkeit fra 1523. Om forholdet mellem den kristne og den verdslige øvrighed, og om adskillelsen af de to
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
I Von weltlicher Obrichkeit fra 1523 formulerer Martin Luther sin opfattelse af forholdet mellem den kristne og den verdslige øvrighed og bogen er central i forståelsen af de lutherske holdninger til spørgsmålet. I bogen peger Luther på en adskillelse af de to øvrigheder, men i den indledende introduktion gør Thorkild C. Lyby fint rede for bogens baggrund, og for Luthers og protestantismens situation på tilblivelsestidspunktet, hvor ingen - mindst af alt Luther - kunne forudse hvor radikalt hans opgør med den katolske kirke ville komme til at påvirke tilværelsen for os alle. Bogen består dels af førnævnte introduktion og dels af selve teksten gengivet på hhv. tysk og dansk på modstående opslag. Den er tænkt benyttet i undervisning og studier på universitetsniveau, og selvom den foreligger i et par tidligere oversættelser, skal den nok blive benyttet der. Ikke mindst fordi den med sin introduktion, sin gennemgang af tekstgrundlagets historie, litteraturliste og noter lever op til de krav der fra akademisk side kan stilles til et værk på det niveau. På folkebibliotekerne vil der til gengæld være langt mellem læserne, der skal have et niveau, der ligger et stykke over selv særligt interesserede gymnasieelever
