Forestil dig, at du møder en giftig slange. Den stirrer dig i øjnene, og hugger så til. Du er dødeligt såret. Og så sker underet: Slangebiddet slår dig langsomt ihjel, men gør dig samtidig immun over for andre slanger - du har pludselig adgang til paradisiske områder, der ellers ville være utilgængelige. Det er situationen for den århusianske patolog Jørgen Schiønning, der som 40-årig i 2002 pludselig blev ramt af den brutale dræber ALS, en særligt aggressiv form for sklerose. Slangetæmmeren er beretningen om den vending, hans liv tog, da sygdommen angreb. Den før så succesrige og karrieremindede videnskabsmand er nu bundet både til kørestol og respirator, han kan ikke spise eller tale, og har kun kort tid tilbage at leve i. Alligevel er Slangetæmmeren en lykkelig erindringsbog, der er præget af humor og lethed. Kampen mod sygdommen har givet en styrke, så forfatteren nu er i stand til at se de vanskeligste eksistentielle hæsligheder i øjnene - og til at værdsætte det smukke, hans liv stadig rummer. Bogen har væsentlige budskaber til ALS-patienter, til personale i sundhedssektoren - men også til alle raske, der overvejer, hvad det helt grundlæggende er vigtigt at koncentrere tilværelsen om.
Forfatteren, der er læge, har forsket i den livstruende sygdom ALS, amyotrofisk lateral sklerose, som han selv blev ramt af som 40-årig, og som ændrede hans liv radikalt
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
"Jeg har fået livet tilbage med en meget givende bevidsthed om, hvor kostbart og smukt det er", udtaler Jørgen Schiønning i denne gribende og tankevækkende bog om at leve med en livstruende sygdom. I 2003 blev han som 40-årig ramt af sygdommen ALS, amyotrofisk lateral sklerose, en meget aggressiv sygdom, som udvikler sig hurtigt og fører til, at personen mister evnen til at bevæge sig og til at kunne tale og spise. I Danmark kan man, som Jørgen Schiønning har gjort det, vælge at blive koblet til en respirator, og dermed forlænge livet for en kort periode. Jørgen Schiønnings beretning er en fortælling om en mand, som har levet et aktivt og godt liv både privat og arbejdsmæssigt, indtil han blev ramt af sygdommen. Han var patolog ved Århus Sygehus, hvor han forskede i mekanismer, der er relevante for ALS, så da de første symptomer viste sig, var han tidligt klar over alvoren. Han valgte at være åben om sin sygdom, og på trods af at sygdommen har medført mange ændringer for ham personligt, siger han i dag, at han har lært meget, og sygdommen har givet ham en styrke og indsigt, som han ellers ikke ville have haft. Det er en stærk bog, som er et must for ALS-syge, pårørende og fagfolk, men også til raske personer har bogen et vigtigt budskab om, hvad det er, der er det vigtige i livet. Samme sygdom og problematik er beskrevet i Ro uden årer af Ulla-Carin Lindquist, 2004
