Den franske kvinde Edith fortæller en dansk veninde om sit livslange kærlighedsforhold til en gift mand. Han var vært på et kendt, fransk familieprogram, og en skilsmisse havde derfor været ødelæggende for ham. Hendes historie stiller afgørende spørgsmålstegn ved vores forståelse af parforholdet og kærligheden. Anne Marie Løn vandt Boghandlernes Gyldne Laubær for denne roman.
Anne Marie Løn (f. 1947) er en dansk forfatter, der er opvokset i Nordjylland og uddannet journalist. Hun har flere gange imponeret publikum og anmeldere med sine psykologisk dybe og smukke fortællinger om menneskers vilkår til alle tider. Hun debuterede som forfatter i 1977 og fik sit store gennembrud med romanen "Fodretid" (1984). Forfatterskabet tæller foruden mange romaner også digte, børnebøger og en biografi om Adda Ravnkilde. Hun vandt i 2001 Boghandlernes Gyldne Laurbær for romanen "Kærlighedens rum".
"Identifikationer er der mange muligheder for i denne lille, kantede roman fyldt med spørgsmålstegn til Deres liv og Deres familie." - Bjørn Bredal, Politiken. "Romanen udgøres af en række fine sansninger, stemninger og situationer, som undervejs forsynes med refleksioner over familien, kønnene og ægteskabet. Anne Marie Løns sproglige træfsikkerhed er eminent i beskrivelsen af de små ting - måltiderne og intimiteten i det menneskelige samvær som tilværelsens fikspunkter." - Kristine Fynboe, Jyllands-Posten.
I en lang monolog fortæller en fransk kvinde, Edith Moreau, om sit 28 år lange, inderlige kærlighedsforhold til en berømt, gift TV-studievært, Jean-Luc Novillard
Stærk og indfølt kærlighedsroman, skrevet i velramt fransk tone af en absolut velkendt dansk forfatter. Historien starter, da en ung dansk kvinde nyder et ophold i Paris omkring 1970. Hun får et lift med en husbåd, beboet af et forelsket par. Mange år senere genser hun kvinden fra båden, Edith, som fortæller om sit 28 år lange og hemmelige forhold til Jean-Luc, der nu er død. Han havde giftet sig "over sin stand" og levede som berømt og beundret vært for et tv-program om familieliv og -værdier. Hans og Ediths kærlighed blev hans måde at udholde et mere og mere ulykkeligt ægteskab, og en skilsmissen ville destruere hans karriere. For Edith, en arbejdsom bogholder i bofællesskab med sin mor, blev Jean-Luc den altoverskyggende livsgnist, og hemmeligholdelsen af forholdet måske den bedste måde at bevare det som sådan. Den gribende beretning er skrevet i et smukt, nuanceret og sanseligt sprog, som kræver lidt af sin læser, især i begyndelsen, hvor det frankofile islæt godt kan risikere at sætte sig på tværs i halsen på ikke-franskkyndige. Ikke desto mindre er der garanteret en meget fin oplevelse for de mange, der givetvis vil arbejde sig igennem dette og nå frem til den smukt udfoldede kærlighedsfortælling
"Jeg kan ikke fordrage den gode historie", siger Anne Marie Løn i et interview i anledning af udgivelsen af sin seneste roman, "Kærlighedens rum" (Politiken Bøger, 19.08.2000). Historien i "Kærlighede...