Bent Haller genfortæller her af en af verdenslitteraturens største klassikere; Homers Iliade. Omkring år 1200 før vores tidsregning kastes Grækenland ud i en voldsom krig. Prins Paris fra Troja har under påskud af et venskabsvisit hos den græske kong Menelaos bortført hans kone Helene - den smukkeste kvinde i verden. I raseri samler Menelaos de græske konger under sig, og sammen drager de i krig mod bystaten Troja. Den unge krigerhelt Achilleus og hans bedste ven Patroklos kaster sig ud i kampen, og da trojanernes største kriger dræber Patroklos, udfordrer Achilleus ham til en duel, der får selv guderne til at ryste.
Bent Haller (f. 1946), dansk forfatter og billedkunstner, debuterede i 1976 med romanen "Katamaranen", som handler om en gruppe børns opvækst i et socialt boligbyggeri. Selvom han også har skrevet bøger for voksne, er han dog mest kendt for sine børne- og ungdomsbøger som "Blåfolket" (1986), "Fuglekrigen i Kanøfleskoven" (1990), "Silke" (1991) og "Kaskelotternes sang" (1983), der er hans til dato mest berømte bog. Haller har vundet flere priser for sine romaner, deriblandt Kulturministeriets Børnebogspris i 1978 og Nordisk Børnebogspris i 2000.
Homers beretning fra 700 år f.Kr. om den lange strid i Grækenland som både guder og mennesker deltog i, og som endte med Trojas fald, genfortalt muntert, ramsaltet og blodigt detaljeret
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Som med forgængeren Odysseen placerer Haller sig med endnu en ramsaltet og kraftfuld gendigtning af Homer som et tilbud til dem, der helst ikke vil læse de oprindelige hexameterdigte, men som på den anden side finder Gelsteds tekstnære prosagendigtning for uengagerende. Gelsted vil sikkert længe være den, mange studerende vil vende sig mod, netop på grund af hans tekstnærhed, men Haller har nok engang skabt en slags moderne roman over det homeriske digt, nem at gå til, læselig uden noter og forklaringer, voldsom og brutal som forlægget: her emmer af blod og bræk i de mange slagscener mellem grækere og troere. Og at Haller har taget på at gøre de smålige og liderlige græske guder levende, det ved man fra forgængeren. Hans prins Paris er forresten en noget klam, selvoptaget karl, det er så et humoristisk element blandt flere i skildringen af denne blodige krig med de mange helte, der må dø, inden Odysseus ved sin list med den trojanske hest får angrebet byen indefra, og Troja falder. Og nu kan man så læse gendigtningerne i rigtig rækkefølge. Gode arkaiserende tegninger af Mads Stage
