Lille Jens Lund var ikke særligt stor, men han var en meget køn dreng. Han vidste, hvordan man undgik bank, når man var lille – man stikker af. Og sådan klarede han sig igennem livet. Han stak af fra sit barndomshjem, han stak af fra sin kone, og til sidst stak han af fra Danmark. Til Amerika, hvor man kan lægge sin fortid bag sig og begynde på en frisk. Men Lille Jens Lund, som hele livet var flygtet fra sin skæbne, må vende næsen hjem mod Danmark og sin ungdoms by en sidste gang.
"Lille Jens Lund" er en letlæsningsroman for voksne.
Kun i glimt er skæbnen god ved Lille Jens Lund, men han forstår at rejse sig efter hvert nederlag - til sidst i Amerika. Alligevel må han hjem til Danmark en sidste gang
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Letlæst originallitteratur for voksne skrevet af dygtige forfattere er en sjældenhed. Så det er kærkomment, at forlaget genoptager serien Letlæst for voksne. Maria Helleberg har her skrevet en fremragende lille historisk roman om Lille Jens Lund, lille af statur og med et godt hjerte. Den handlingsmættede roman foregår (formodentlig) i slutningen af forrige århundrede og behandler temaerne skyld og ansvar. Jens Lund får skyld for noget, han ikke har gjort, hvorimod da han virkelig begår en forbrydelse, slipper han godt fra det, men får dog den største straf, nemlig at skulle leve videre med samvittigheden. Det moralske tema tynger på ingen måde den gode og underholdende historie, der bærer et blichersk præg over sig. Bogen er skrevet i et behageligt sprog, der ikke (som så ofte i letlæsningsbøger for voksne) virker nedladende. Korte sætninger dominerer, og det varierede sprog skaber troværdige personer og scenerier. Stor linjeafstand, enkelte orddelinger og pæn typografi