Kærlighed gør ondt, men skal det gøre så ondt?
Anna savner sin mor. Heldigvis har hun Will, der er både flot og kærlig. Men han er også uforudsigelig. Og han stiller store krav til Anna. Hun skal være hans og kun hans. Annas verden bliver mindre og mindre, indtil den truer med at knuse hende.
Anna er lykkelig, da hun møder den flotte og kærlige Will. Men han er også uforudsigelig og lunefuld, og Anna bliver mere og mere isoleret fra sine venner
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Velfortalt og skræmmende historie, som er en påmindelse om, at misbrug kan være mange ting. Bogen tager fat i alvorlige emner, såsom familieproblemer, den første kærlighed, identitet, psykisk misbrug og afhængighed af andre mennesker. Den følelsesmæssige manipulation af Anna virker troværdig, og det at bogen tillige er skrevet i et godt flow, gør at de ca. 250 sider er hurtigt læste