Kropskunstneren Lauren Hartke er vant til at bruge kroppen til at udtrykke erfaringer og følelser, men da hendes mand pludselig dør, føler hun sig efterladt i et uvirkeligt tomrum, hvor kroppen ikke kan hjælpe hende.
Efter begravelsen vender hun tilbage til deres store, isoleret beliggende hus ved havet, hvor hun forsøger at skabe sig en ny sammenhængende hverdag i tid og rum.
En dag finder hun i et afsides værelse en gådefuld mand, som bliver hendes vej tilbage til kunsten og virkeligheden.
Don DeLillo (f. 1936) er født i New York og er en af de mest anerkendte nulevende amerikanske forfattere. Han debuterede i 1971 med romanen "Americana" og har sidenhen været en fundamental del af den postmoderne litteratur. Forfattere som Brett Easton Ellis og David Foster Wallace er begge blevet inspireret af Don DeLillos værker.
Da performancekunstneren Lauren Hartkes mand Rey har taget sit eget liv, går hun i en drømmeagtig uvirkelighed omkring i deres ensomme hus ved havet og leder efter sig selv
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Delillo fik et stort publikum med romanerne Underverden og Hvid Støj. Han får næppe mange nye læsere med den smalle og udsøgte kortroman Kropskunstneren. Bogen er en eminent stiløvelse, en slags Kubrick på tryk, hvor de mindste detaljer forstørres til eksplosiv betydning, og hvor læseren ikke aner, om de små hverdagsting er ligegyldige bedrag, fantasi eller virkelighed. Lauren Hartke, en ung kropskunstner, lever i tryg monotoni med sin mand, Rey, i et lejet hus, kun forstyrret af små underlige puslelyde i huset. En dag starter Rey bilen, kører til New York og skyder sig selv! En ung gådefuld mand, måske en evnesvag, en autist eller måske et fantasifoster dukker op. Han har boet skjult i huset, og skønt han selv er næsten uden sprog er han er i stand til at gengive lange samtaler mellem Lauren og hendes mand. Mere foruroligende bliver det, da han kan gengive samtaler, der aldrig nåede at finde sted. Formodentligt men ikke entydigt er den unge mand et fantom, der udspringer af Laurens choktilstand, og han er et redskab i hendes bearbejdning af traumet og i hendes performancekunst. Med ham får hun sagt og gjort alt det, hun ikke nåede, mens Rey var i live. Dybest set handler bogen om ensomhed kontra samhørighed. Og om at leve livet videre, efter at døden har været på tæt hold
