Ole Henrik Laubs slægtsroman "Alle himlens farver" tager sin begyndelse i starten af 1900-tallet hos kræmmeren Konrad, der ikke altid holder sig på den rigtige side af loven i sin søgen efter en god handel. Driftig og skruppelløs, som han er, bliver han efterhånden en rig mand, og efter ham følger flere generationer af kræmmere, kunstnere og forretningsfolk, der hver på sin egen måde repræsenterer de forandringer, der sker i deres samfund og i den danske mentalitet op igennem det tyvende århundrede.
Ole Henrik Laub (f. 1937) er en dansk forfatter, der har udgivet både noveller, romaner, børnebøger, hørespil og skuespil. Hans forfatterskab er præget af en realistisk stil, og mange af hans værker er blevet oversat til fremmedsprog. Ole Henrik Laub har modtaget en lang række prestigiøse stipendier og legater heriblandt Statens Kunstfonds store legat og treårige stipendium.
Terkels historie begynder med 1900-tallet, og slægten følger århundredet. Der er kræmmere og kunstnere, store liv og små fremskridt, men også kærlighed og dét at følge sin slægts linje
"Virkeligheden i den danske provins står mit hjerte nær", siger Ole Henrik Laub i teksten på Forfatternet. Selvom han i denne nye roman helt har skiftet til den historiske genre, holder dette princip faktisk alligevel. Historien starter sammen med det forrige århundrede et sted i Østjylland; Terkel bor sammen med sin far, kræmmeren Konrad i den klasseopdelte lilleby Bysted. Historien folder sig nu ud fra den danske provins til hovedstaden, hvor Terkel begynder udviklingen som kunstmaler. Han drager sammen med en ældre kammerat til Rom, og her er hans dagbøger fortællingens akse, og giver romanen en helt ny tone. Foruden at være en slægts- og en udviklingsroman er det også en kærlighedshistorie. Terkels store kærlighed, Kristin, dukker igen op i hans univers, da han er hjemme til en udstilling af egne værker. Hun er ulykkelig gift, men har en søn, som Terkel får mulighed for at overføre sin omsorg til. Læseren får først til allersidst en pointe, om hvordan deres samhørighed kunne bæres videre. Det er en stor roman, Laub har skrevet, det er en bog af den slags, læseren kan lade sig opsluge af. Den fortjener plads, fordybelse og masser af læsere
Anmeldelse af: Alle himlens farver af Ole Henrik Laub
Normalt kryber jeg uden om bøger, som adlyder ordet slægtsroman - På en eller anden måde kommer jeg altid til at tænke på Morten Korch og et gadekær med oprørte vande. Det er selvfølgelig en uretfærdi...