I den nazistiske ideologi findes en splittelse mellem sind og natur. Den splittelse føler også Pastor Lorens i 1933. Han er præst for den tyske menighed i en lille landsby uden for Aabenraa samt formand for det tyske mindretals vælgerforening i Sønderjylland. Gynther Hansens roman "Dødsdrift" er fortællingen om en fører, der ikke aner, hvor han skal føre sig selv eller folket hen. Det er en roman om en mand, der nærer stor sympati for nazismen – men som samtidig bringes til randen af sindssyge på grund af den splittelse, som ideologien rummer.
Gynther Hansen (1930-2014) voksede op i en tysksindet familie i Varnæs nær Aabenraa i Sønderjylland. Op til og under Anden Verdenskrig sympatiserede hans far og storebror med Hitler og nazismen, mens Gynther Hansen selv valgte danskheden, og denne splittelse kom til at fylde meget i det senere forfatterskab.
Sønderjylland i 1930erne er grobund for mange konfliker. Nær Åbenrå har en hjemmetysk præst stor sympati for nazismen, men får alligevel sjælekvaler over den splittelse, som ideologien indeholder
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
GH er tilbage i 30'ernes konfliktfyldte Sønderjylland - og dermed ved hjemmetyskernes holdning til omvæltningerne syd for grænsen. Hovedpersonen er en tysk præst, formand for det tyske mindretal og på god fod med danske naboer - og ud fra ham fortælles godt og anskueligt om et mindretals forankring i hjemlandet og om den problematiske loyalitet over for dette mentale fædreland. Præsten er i modsætning til sin kone fascineret af nazismens ideologi og fremtidsvisioner og kan ikke tro på historierne om f.eks. SA's hærgen, men da nazismen trækker nordpå bliver han dybt splittet og bevæger sig på randen af et sammenbrud. En ikke specielt sympatisk tegnet person, som nok vil være knust inden kampen rigtigt kommer i gang. Helt usympatiske er de lokale nationalsocialister, som magten gør ekstremt stupide og brutale, indtil de bliver ofre for deres eget voldsevangelium. Konfliktens synspunkter kommer til udtryk i samtaler, også af mere forklarende art - og ikke mindst i de indre dialoger mellem tro og tvivl, som er ved at slide præsten op. Det er især her GHs fine brug af sproget til en dybere personkarakteristik kommer frem, og selvom historien er tids- og stedfæstet med mange glimt af dagligliv får GH også afdækket tidløse personlige konflikter