Peter Sønderup skulle gøres så bange at han ikke kunne sove om natten af skræk.
Jeg hadede ham …
Ingen skulle fange mig!
Ingen så mig om natten …
Jeg løb. Mine ben gik som trommestikker.
Bag mig var himlen rød.
Jeg mig ikke tilbage.
Ingen i landsbyen vidste, hvordan det var sket.
Kun jeg.
