Hvad foregår der inden i et ungt menneske, der forsøger at leve sit liv med venner, veninder og skole sideløbende med angsten for at miste en forælder? Hvordan oplever teenagere angst, smerte og sorg, når en af deres nærmeste bliver syg og dør? Teenagere er ofte vanskelige at nå for voksne; de vil nødigt være anderledes endvennerne, og de går derfor nødigt til psykolog eller i sjælesorg hos deres præst eller kontakter deres lærer. For mange teenagere er det så svært at tale om tabet af en forælder, at flere af dem vælger at holde deres følelser og tanker for sig selv. Anne-Marie Finch Iversen brød tavsheden og fortæller her åbent og bevægende om, hvordan hun som teenager oplevede morens sygdom, og hvordan hun senere måtte sige farvel til moren. Samtidig var hun ved at give slip på barndommens trygge tilværelse for at træde ind i de voksnes verden, men sorgen og frustrationen over morens sygdom og død og angsten for at tage dette skridt uden sin mor låste Anne-Marie fast. Hvordan rejser man videre ud i livet uden en mor? Bogen er både et redskab til de voksne, der er i kontakt med unge,der har mistet, og en hjælp til den unge selv, der mangler en jævnaldrende at spejle sig i.
