Brosten

Det er sjældent, at det passer, når det i en series bd. 2 angives: "kan læses selvstændigt". Det er faktisk tilfældet her med efterfølgeren til Sara (da.: 2002). Vi er nu nået til historien om datteren, der også hedder Sara. Hun gifter sig for at opnå tryghed og glæde moderen med "bondekøbmanden" Jacob Mortensen. Fortællingen udspiller sig nu i Trondhjems borgerskab i 2. halvdel af 1800-tallet. Det går grosserer Mortensen, som han ender med at blive, fint; Sara er en uhyre selvstændig og bevidst kvinde og yder sit til familiens fremgang. De får en datter, besøger fremmede handelsbyer, flytter til et smukt hus og får en stor husholdning. Selv nedgangstider klares med bravour, og alle figurer skildres i gode farver og detaljer. Det er en yderst letlæst og underholdende beretning, problemer dominerer ikke, og plottet er velfungerende. Læseren får også en smule skandinavisk historie som sidegevinst og gode hverdagsbilleder. Sara står som person skarpt i det litterære billede, men derudover kommer man til at tænke på Bickmore, Pilcher, Trollope eller Binchy, når det gælder genre. Men det betyder jo også, at bogen har en uhyre bred målgruppe