Bogen behandler forholdet mellem kristne og jøder i perioden fra udstedelsen af denne anordning, som ofte er blevet kaldt Det jødiske Frihedsbrev, indtil Grundloven i 1849 gennemførte den fulde religionsfrihed.
I det tredje bind om jødernes forhold i Danmark er forfatteren nået til perioden 1814-1849 fra jødernes frihedsbrev til grundloven. Det imponerende værk, der er velskrevet og kompakt i sin form, er en god skildring af forholdet mellem jøder og kristne set under en speciel synsvinkel, nemlig ud fra holdninger inden for folkekirken. Dette illustreres bla. gennem førende teologers skrifter og gennem udvalgte prædikener og begivenheder som mission blandt jøder fås kirkens syn på jøderne. Det er en spændende politisk periode i hvilken jøderne nok fik et frihedsbrev, men menighederne var under konstant tilsyn, egentlig religionsfrihed kom først med Grundloven 1849. Undervejs fortælles mange historier fra hverdagen, fx om blandede ægteskaber og de regler og problemer, der var forbundet hermed. En jøde kunne få lov til at indgå ægteskab med en luthersk kvinde uden at konvertere, men evt. børn skulle opdrages i den evangeliske-lutherske kristendom, som det skete første gang 1798
