: Bomben i turbanen : profeten, provokationen, protesten, pressen, perspektivet
LånPrøvHuskeliste
LånPrøvHuskeliste

Bomben i turbanen : profeten, provokationen, protesten, pressen, perspektivet

(2017)

Karikaturtegningerne af Muhammed krænkede mange muslimers følelser. Og de islamistiske fanatikeres mordtrusler og ambassadeafbrændinger krænkede demokratiet. I bogen argumenteres for at de voldsomme reaktioner i den islamiske verden ikke er udtryk for et sammenstød mellem civilisationer, men et sammenstød mellem religiøs fundamentalisme på den ene side og demokratisk humanisme på den anden side. Mens profeten er omdrejningspunktet for islam, er ytringsfriheden altafgørende for demokratiet. Vi har en ubetvivlelig ret til at sige, hvad vi mener. Men vi behøver ikke gøre det. At tænke sig om fordi man ikke vil krænke andre, er ikke det samme som uacceptabel selvcensur. Tværtimod er respekt og forståelse en altafgørende kvalitet i en demokratisk kultur. I sagen om Muhammed-karikaturerne er ønsket om tolerance og kravet om ytringsfrihed tørnet sammen. Selvom islamistiske fundamentalister ude i verden og den nationalistiske højrefløj i Danmark ønsker mere provokation, mere kulturkonflikt og mere hårdt mod hårdt, er der intet alternativ til dialog.

Muhammed-tegningerne demokrati den vestlige verden islam kulturforskelle muslimer sekularisering ytringsfrihed

Kort beskrivelse

Forfatternes indlæg i debatten om Muhammed-karikaturerne: om selvcensur, ytringsfrihed, fundamentalisme, fanatisme, respekt, hensyn, kulturkamp, politik, religion, blasfemi, sekularisme, demokrati og dialog

Anmeldelse:

Lektørudtalelse

Litteraturkritikeren Klaus Rothstein og religionshistorikeren Mikael Rothstein skrev bogen om Muhammed-krisen i februar og marts 2006, mens debatten om årsag og konsekvenser var på sit højeste. Det er de principielle spørgsmål om religion, ytringsfrihed og kulturkamp, de her udbygger og perspektiverer, mens de kun i mindre grad beskæftiger sig med den politiske håndtering af krisen. Bl.a. taler de om nødvendigheden af et sekulært samfund, hvor de fælles anliggender ikke styres af religion. Der eksisterer ikke noget modsætningsforhold mellem Vesten og den islamiske verden, men mellem religiøs fundamentalisme og demokratisk humanisme, eller rettere mellem religiøs minimalisme og religiøs maximalisme. Vi skal stille skarpt på vores eget samfunds religiøse arv og diskutere den kritisk i kampen for at bevare den sekulære platform. Bertel Haarders nationalkristne projekt, som skoleeleverne skal fodres med for at blive ordentlige mennesker, vil skabe splittelse og konflikt. Bogen er blandt de første af, hvad man nok kan forvente vil blive en længere række af titler om Muhammed-krisen. Den bærer præg af at være skrevet midt i det hektiske forløb, men har sin styrke i, at den sætter en række principielle spørgsmål i perspektiv, og som sådan vil den være interessant, bl.a. for de opgaveskrivere på flere forskellige undervisningsnivauer, der allerede har meldt sig på banen
Læs hele anmeldelsen