Mit navn er Jack Stump. Og for at slå det fast fra starten - det var ikke min idé at tage på telt-tur. Jeg synes, det med naturen er stærkt overdrevet. Og havde jeg vidst, hvad der ventede os, var jeg blevet hjemme.Jack Stump og hans venner farer vild i de store skove ved Doom Town. De overnatter i Myggedalen og opdager, at det ikke kun er myg, der tørster efter blod.
Jack Stump og hans venner er på overlevelsestur i de store skove ved Doom Town. De farer vild og kommer i kløerne på en vampyr og hans sammensvorne kone
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Til lykke Jack Stump med bog nr. 10! Sådan står der på titelbladet inde i bogen, og der vil være mange fans af denne serie, der vil tilslutte sig gratulationen. Som Dingo. Blå med to prikker vil målgruppen, som er elever i 4. og 5. kl., se frem til bogen. I de andre bøger i serien bliver Jack Stump præsenteret i begyndelsen, men det gør han ikke i denne. Det er nok også efterhånden overflødigt. De trofaste læsere vil vide, hvem han er og hvordan han er blevet sådan; et barn i en voksenkrop. Denne gang følger vi Jack og hans to detektivvenner Sue og Dick på overlevelsestur i de store skove ved Doom Town. De farer vild og finder et hotel (!) midt ude i skoven. Hotellets navn er "Flagermusen", og det viser sig, at indehaveren er vampyr. Det kommer der en uhyggelig, men skægt fortalt historie ud af. Jon Ranheimsætters farverige illustrationer, som der heldigvis er mange af, viser både de ulækre, de uhyggelige og de morsomme situationer. Jack Stump fortæller levende og med humor om de groteske og uvirkelige oplevelser - og ingen tror på de tre, da de kommer tilbage til byen