Ørkenfædrene er det navn, man har givet de kristne mænd – og kvinder – som i tiden fra lidt før år 300 til lidt efter år 400 e.Kr. slog sig ned i ørkenområderne i det nordlige Ægypten, for dér at leve på en måde, som svarede til deres tro.
Om ørkenfædrene, de kristne eneboere som i 200-400-tallet bosatte sig i den ægyptiske ørken som asketer, belyst gennem apoftegmer (små stykker om ørkenfædrenes ord og gerninger)
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Ørkenfædrene var en gruppe kristne mennesker (mænd og kvinder), der i 300-tallet drog ud i ørkenen i det nordlige Egypten for at leve på en måde, der svarede til deres tro. Deres eftermæle blev ikke det bedste, for de blev anset for at være excentriske fanatikere, alligevel spredte rygterne sig over hele verden, og den asketiske livsførelse som et middel til at opnå et overordnet mål kom i høj kurs. Ved inddragelse af de såkaldte apoftegmer, som nærmest er en slags sentenser, fyndord eller lignende, giver forfatteren et billede af et kristent samfund, hvor ørkenidealerne bl.a. lever videre i de ortodokse kirkesamfund. Et af de seneste eksempler er Charles de Foucauld, hvis liv og død har påvirket Jesu Små Brødre og Søstre til at slå sig ned blandt de fattigste i verdens storbyer. Prof. Theodor Jørgensen skriver i forordet, at vi ikke skal efterligne ørkenfædrene, men at vi af dem kan lære at forholde os til vor egen kristne tro med en tilsvarende nøgternhed og virkelighedssans. Derfor henvender bogen sig til læsere, der ud over oplysning søger åndelig vejledning fx i form af retræter. Omfattende og grundig indledning ligesom de enkelte tekster tolkes
