Syvårige Lone kan slet ikke huske, hvordan det er at leve i et frit land. Besættelsen er gået ind i sin femte vinter, og situationen i hendes hjem spidser til. Ingen taler om de fremmede unge mænd, der indimellem overnatter i familiens gæsteværelse, hvorfor Lones far så sjældent er hjemme, eller hvorfor hendes mormor opholder sig så længe oppe i sommerhuset midt om vinteren. Og der er heller ingen, der taler om, hvad der kommer til at ske, når krigen engang er forbi, for hvem ved, hvornår det bliver, eller hvad der er blevet af Lones familie til den tid…Mette Winge (f. 1937) debuterede i 1988 med ”Skriverjomfruen. En guvernanteroman” og har siden da udgivet et væld af romaner til både børn, unge og voksne. Mette Winge bevæger sig inden for forskellige genrer såsom den historiske roman, krimi og faglitteratur.

Der er meget, der helst ikke skal tales om i syvårige Lones hjem i denne femte besættelsesvinter. Man taler fx ikke om de vildtfremmede unge mænd, der af og til overnatter i gæsteværelset. Der bliver heller ikke sagt noget om, at forholdet mellem Lones far og mor ikke er så godt, som det kunne være, eller hvorfor faderen så tit er hjemmefra i kortere og længere perioder. Men livet skal jo leves, og det gør de så, vel vidende at så længe krigen varer, kan alting ske, og at den dag, krigen er slut, vil alt blive anderledes.

Mette Winge skriver godt, sproget lystrer hende, så det er en fornøjelse at forsvinde ind i bogen. Og hun husker godt, med fotografisk præcision, så besættelsens sidste vinter aftegner sig for læserens indre øje, som var det en film, der flimrede forbi. - Johannes H. Christensen, Det fri Aktuelt