Shitstorme, hate speech, hævnporno, fake news, digital afhængighed og informationsoverload er virkelighed og hverdag. Vi er alle en del af det store socialpsykologiske eksperiment, det er at leve i den digitale tidsalder med hidtil usete udfordringer for mennesker og for samfund.
Det digitale livs udfordringer vokser massivt med eksplosionen af smartphones og sociale medier. Vi taler om det over middagsbordet og diskuterer det i medierne, men hvordan kommer vi videre med digital dannelse?
Om den digitale verdens udfordringer, samt et bud på den digitale dannelse. Hvordan navigerer man i en verden fyldt med fake news, shitstorme, hævnporno og digital afhængighed?
En skræmmende højaktuel bog, der sætter fokus på en af det moderne samfunds helt store udfordringer, og rent faktisk kommer med løsningsforslag. De to forfattere blander, på yderst læsbar vis, dagligdag, det akademiske bagland og store tanker til en cocktail, der glider lige ned og giver stof til eftertanke. Bogen burde være tvangslæsning for, hvis ikke alle, så i hvert fald fx gymnasiet. Der er simpelthen så meget stof i denne lille bog