Trolde er sære. Det er det, man altid får at vide. Men da Ville rent faktisk møder en trold, virker den ikke sær – i hvert fald ikke på en dårlig måde. Faktisk finder Ville ud af, at troldene gerne vil hjælpe menneskene. Måske er dem, der er anderledes, slet ikke farlige eller forkerte?
Franz Berliner (1930-2014) har skrevet både voksen- og børnebøger. Mange af dem er inspireret af de sagn, han hørte, mens han arbejdede som radiotelegraf i Grønland. Sammen med sin kone, Bibi Berliner (f. 1931), har han endvidere skrevet en række socialrealistiske ungdomsromaner.
Bogen rummer tre troldehistorier. I alle er troldene hjælpsomme over for menneskene
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
I forlagsserien udgav forfatter og illustrator i 1997 Pjalteper. Her er tale om tre eventyr, hvor det tredje har givet navn til bogen. Igen fortæller Franz Berliner i et nutidigt sprog, der ligger tæt op ad fortællestilen i de klassiske eventyr. Sproget, der giver eventyrene atmosfære, er letlæseligt og tilrettelagt, så det kan selvlæses fra 9 år, men bogen er også velegnet til højtlæsning fra 7 år. De mange illustrationer, holdt i gråtoner, er med til at give et åbent layout. I en nøjagtig og detaljeret streg gengiver de atmosfæren. Trolde og andre personer er tegnet med hver deres personlighed. Teksten er sat i en stor, åben sats. Forsiden lader ikke læseren i tvivl om, at bogen rummer troldehistorier. De er altid populære, og bogen vil tiltale målgruppen. Historierne rummer klassiske eventyrelementer, og i alle hjælper troldene menneskene. I den første får karlen ved lidt list en mængde guld af trolden. Derfor kan han gifte sig og få foden under eget bord. I den anden gifter smeden sig med troldens datter. Ydre omstændigheder gør, at han lægger hånd på hende. Men hun får tingene til at vende sig til det bedste. I den tredje giver troldene Ville særlige kræfter, og da han har prøvet kræfter med livet, gifter han sig med en af troldens døtre
