I denne erindringsbog finder vi tidligere forlægger Niels Helweg-Larsens betragtninger om stort og småt – fra livet i kørestol til venskabet med PH og meget derimellem. De korte kapitler blander fortid og nutid, og overvejelserne er både ydmygt hverdagsnære og filosofiske. Emnerne er vidt forskellige, men uanset om Helweg-Larsen deler sine tanker om konfirmationer før og nu eller om rejser til Stockholm og Berlin, er det vedkommende og varme erindringer. Med de både alvorlige og humoristiske fabulationer tegner der sig et nært billede af en person, og dennes lange levetid.
Niels Helweg-Larsen (1911-2008) var forelægger, forlagsboghandler og forfatter. Som ung blev han uddannet i København, Zürich og London, før han overtog forlagsboghandlen Thaning & Appel i 1937. Efter Anden Verdenskrig fortsatte forlaget uden boghandlen og blev, med Helweg-Larsen i spidsen, kendt for sin kulturradikale udgivelseslinje – blandt andet første udgivelsen af John Clelands "Fanny Hill" blev til en højsteretssag om utugt i 1965. Niels Helweg-Larsen skrev efter sin forlagsvirksomheds ende flere erindringsbøger samt to biografier.
Forhenværende folagsboghandler Niels Helweg-Larsens (f. 1911) erindringer og betragtninger om forskellige forhold i livet
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Efter I al beskedenhed, 2001, en lille udgivelse af ældre ting i anledning af forfatterens 90 års fødselsdag, følger nu et bind aldeles elskværdige erindringer i forlængelse af Mit navn er Nillikum, 1979, og Muntre minder - og mindre muntre, 1980, og forfatteren knytter her tråde tilbage til disse værker med nye oplysninger eller nyt lys. Helweg-Larsen sidder nu i kørestol, og det præger hans færden. Han henfalder ikke til klynkeri men finder stadig livet værd at leve med gode bøger og gode minder. Helweg-Larsen fortæller sin version af årene med Thaning & Appels forlag sammen med Godfred Hartmann, skildret af denne i I delfinens tegn, venligt og livfuldt. Der er en del portrætartikler i bogen, bl.a. om svogeren, juristen Alf Ross, om Poul Henningsen, om kunsthistorikeren Christian Elling og journalisten Christian Houmark, som var forelsket i forfatteren, men holdt det på acceptabel afstand som blot betagelse, og også var en nær ven. Der er skildringer fra bl.a. Stockholm og Berlin, bl.a. besøgt med A3A (Akademiet for den tredie alder) og lykkelige barndomserindringer om bl.a. den første fornemmelse af pigers dejlighed. Anvendelse som forgængerne
