Brændevinens historie strækker sig flere tusind år tilbage i tiden, og vi finder den beskrevet i kilder fra store dele af verden. I "Globs brændevinsbog" fra 1972 fortæller arkæolog P.V. Glob både om brændevinens historie og om sin egen historie med den legendariske drik. Han var selv flittig til at fremstille brændevin og deler her ud af både opskrifter og erfaringer.
Peter Vilhelm Glob (1911-1985) var dansk arkæolog og professor samt direktør for Nationalmuseet og rigsantikvar i perioden 1960-1981.
I sine tidlige år som ansat i Nationalmuseets afdeling for forhistorisk arkæologi stod Glob blandt andet for udgravningen af en af Danmarks ældste bopladser fra bondestenalderen på Djursland. I 1949 blev han ansat som professor ved Aarhus Universitet og som leder af Aarhus Museum – i dag kendt som Moesgaard. Foruden sit arbejde med oldtidens Danmark har Glob også stået i spidsen for udgravninger i Grønland og langs Den Persiske Golf.
Af berømte fund og undersøgelser kan nævnes fundet af Grauballemanden i 1952 og flere af udgravningerne omkring guldhornenes fundsteder i Gallehus ved Møgeltønder.
Glob var en dygtig formidler og kunne både i skrift og tale tryllebinde sit publikum. Derfor blev mange af hans skrifter oversat til flere sprog, og budskabet om hans død i 1985 nåede adskillige udenlandske aviser.
Historisk redegørelse for brændevinsfremstillingen, om 27 udvalgte snapseurters udseende, voksested, anvendelse i medicin samt i kryddersnapsefremstilling
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
En gennemkigning af litteraturlisten i Globs bog, side 116-118, og en gennemgang af et middelstort filialbiblioteks hylder viser, at det efterhånden ikke er småting, der er fremme om vinbrygning og snapsefremstilling, men nærværende værk må alligevel varmt anbefales som supplement til alt det øvrige om emnet. Mest minder bogen om den noksom bekendte Brændevinsgrisen, idet Glob dog nøjes med at behandle 27 snapseurter. Indledningsafsnittene er pragtfuld skrivekunst som forfatterens andre bøger. De udvalgte 27 urter behandles enkeltvis. Først skildres plantens udseende, voksesteder etc., dernæst følger "recepten", som er anvisningen på hvorledes man bruger den i kryddersnapsefremstillingen, og til sidst følger et lille afsnit om plantens historie i folklore og medicin. Hvis illustrationerne havde holdt sig til tegningerne så at man var sluppet for de gyselige akvareller, havde helhedsindtrykket af bogen været uspoleret frydefuldt
