I En gave til Odin er Tobias og Simone på tur med deres forældre tæt på et vikinge-center, hvor folk bor og klæder sig som de gamle vikinger. Tobias og Simone synes, det er spændende. Lige indtil "vikingerne" begynder at snakke om ofringer ...
De brændende pile flyver ud mod skibet. Tobias flår i rebet. Det skal op. Ellers betyder det døden for både ham og Simone. Ofret til guderne af vilde vikinger. Fra 10 år
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Bogen lever fuldt ud op til seriens øvrige udgivelser med masser af spænding, action og drama for børn med nerver af stål. Et godt, men samtidig trygt gys, hvor læseren ved, det nok skal ende lykkeligt