Velkommen babyhenvender sig til voksne og større børn, der i glæden og forventningen til den lille ny i familien eller vennekredsen har lyst til at være kreative og lade de kærlige tanker følge frembringelsen af hjemmelavede gaver og dekorationer til børneværelset. Til modellerne er anvendt garn, fleece, filt, karton, acryl - og vinduesmaling og alt vises på flotte farvefotos og ledsages af overskuelige vejledninger, gennemgang af teknikker og tegninger i naturlig størrelse.
Forslag til lette håndarbejder som luffer, støvler, tøjdyr, rangler, vinduesdekorationer, mobiler, indbydelseskort og bordpynt fremstillet af garn, fleece, filt, karton og farver
Nuttede bamser og kære kaniner er blandt de ideer, der på kreativ vis kan bruges til at byde en lille ny velkommen. Små, bløde syede tøjdyr i festlige farver, klippet bordpynt og indbydelseskort til barnedåben, strikkede støvler og syede huer udgør bogens meget varierede indhold. Det hele i forfatterens velkendte enkle, men gennemarbejdede stil. Der er korte vejledninger, glimrende arbejdstegninger, mønstre til at tegne af og farveillustrationer af alle modeller. Fine let udstoppede filtdyr er så lette at sy, at børn også kan være med. En del af tingene kan man finde i andre klippe-, sy- eller strikkebøger, men ved at bringe alle disse baby-ideer sammen er der skabt en meget inspirerende bog med stærk appel til vordende mødre og bedstemødre