I "1864 – og den slags" gennemgår forfatter og højskolelærer Kurt Juul Danmarks historie fra yngre stenalder og op til vor tid. Han gør det kort, præcist og af og til med en lettere og humoristisk omskrivning af fakta.
Kurt Juul (1937-2019) var en dansk forfatter og højskolelærer. Han debuterede som forfatter med "Egils lange rejse" i 1982 og har siden skrevet en lang række bøger for børn og unge. I 1987 modtog han sammen med Roald Als Kulturministeriets Børnebogspris for "Røverne i Rold".
I kort, humoristisk form fortælles om store og små begivenheder i Danmarkshistorien fra yngre stenalder til 1864
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Kurt Juul, som kendes i børnebogssammenhæng, har her skrevet en bog, som henvender sig til voksne - en hårrejsende Danmarkshistorie, kronologisk fra Stenalderen ("Tidernes grå morgen længe førkong Arilds tid"), sluttende med Chr. 9. ("ganske vist ligger forude industrialisering, arbejdersangbog og kvindelig valgret, men historien som sådan er rundet ud"). Da Danmarkshistorien i dag erlængere end nogen sinde før, terpes hensynsfuldt kun tre årstal: 1012 (rim), 1212 (skal bare læres) og 1864, og man er herefter i stand til at imponere ethvert middagsselskab, som i øvrigt vil værestumt af forbløffelse over samtlige andre udsagn i bogen. Man beholder ordet. "Valdemar giftede sig første gang med en lyshåret skønhed, som hed Dagmar (Danmarks kors)" "Stående på en fri lejdersejlede han (Chr. II) Sjælland rundt." ". .. Hans Tavsen, som trods navnet var en oratorisk begavelse. Umiddelbart efter sin fødsel sprang han direkte ud på Herrens mark for at pløje den" o.ligneksempler på hvereneste side - som det ses Koen har fire hjørner og en historiebogsparodi (to-spaltede sider i lærebogsformat for folkeskolen) i skøn forening. "Hvis ikke det var gået galt, havdevi uden tvivl vundet en fortræffelig sejr, og Sverige havde i dag været en ubetydelig norsk provins. Nu gik det imidlertid omvendt." Bogen er pragtfuldt illustreret med stregtegninger af Roald Als.Man glemmer sent Den tapre Landsoldat med hånden hævet i skråt-op-tegn. Bogen er tilegnet de årgange, som lærte så mange årstal, at denne bog ikke behøver at nævne dem: Man skal være på sikkergrund i Danmarkshistorien plus en del alm. kulturhistorie for at forstå pointerne. Men det er der jo også mange, der er. Morsomme bøger er ofte noget af det, meningerne er mest delte om. Denne påen gang pjattede og gravalvorlige (og som kundskabskilde yderst tvivlsomme) bog har moret mig meget. Clou'et er efter min mening følgende lakoniske udsagn om Holberg: "Død i Tersløse efter etkobberstik." Man ser for sig den oprindelige(billed)tekst adskillige kilder bagude