På Samsø findes en mand brutalt myrdet. Morderen har skamferet liget, og afdøde har sit afhuggede lem i munden.
Journalist Xenia Holm dækker sagen i jagten på nye forsider, men snart må hun kaste alt andet til side, da livstidsfangen Sebastian de la Cour flygter fra sit topsikrede fængsel.
Kriminalkommissær Henning Lorentzen hentes tilbage fra sit otium for at jagte manden bag terrororganisationen Manus Albino. Hele landet er i alarmberedskab, mens politi og efterretningstjeneste desperat forsøger at stoppe Sebastians hævn.
Det bliver en hektisk og nervepirrende jagt, mens omfanget af gerningsmandens geniale og nådesløse planer langsomt går op for nationen.
Fange 21 er anden bog i den anmelderroste serie om organisationen Manus Albino, der anvender terror og mord for at opnå deres mål.
Serien tegner et dystert billede af et Danmark med radikalisering og ekstreme miljøer, der udfordrer demokratiets grundtanke og retsstatens fundament.