Om fysikeren Niels Bohrs (1885-1962) rolle i atomfysikkens begyndelse og om udviklingen af det kvantemekaniske verdensbillede, de erkendelsesteoretiske og begrebslige vanskeligheder heri samt om Niels Bohrs indsats i atomvåbenspørgsmålet.
"Blandt populærvidenskalbelige fremstillinger af den moderne fysik overtræffer Nørretranders' det meste i denne vanskelige genre, hvor man må besidde både dyb indsigt i selve videnskaben og en evne til at fremstille denne indsigt på en måde, så ikke-fagfolk kan fatte, hvad det drejer sig om. Nørretranders har disse egenskaber til overflod. Hans bog er lige så spændende som en kriminalroman" - Joachim Israel, Politiken.
DET UDELELIGE er oprindeligt udgivet i 2007.
Dette er en bog om NB's aktualitet, ikke en biografi. Den falder i tre hovedafsnit: Fysik, Mystik, Politik. 1. del gennemgår atomfysikkens begyndelse, udviklingen af det kvantemekaniskeverdensbillede og NB's rolle heri. Ikke alle fysikere, heriblandt Einstein, delte NB's anskuelser, og debatterne med disse spiller en hovedrolle i dette afsnit. Det kan læses som en up-to-dateredegørelse for den teoretiske fysiks historie, nuværende stade og problemstillinger. Mystik fortæller om de erkendelsesteoretiske og begrebslige vanskeligheder, der er opstået ved, med basis ikvantemekanikken at forsøge at skabe et nyt samlende (holistisk) verdensbillede. Den klassiske fysiks delelige verden kontra den nye udelelige. NB forstod intuitivt disse nye erkendelsesvilkår.Sidste del behandler NB's indsats i atomvåbenspørgsmålet, som ifølge TN med urette er overset i dagens debat. Det er fyldigere behandlet i Wilhelm Christmas-Møller: Niels Bohr og atomvåbnet,Vindrose 1985. Bogen er velskrevet ogveldisponeret, men det er stof, hvor tungen skal holdes lige i munden under læsningen, og den kan ikke læses og forstås af den forudsætningsløse låner, derblot skal bruge en introduktion. Meget stort noteapparat, omfattende litt.henv. og forslag til suppl. læsning. Anskaffelsens bredde må bero på en vurdering af lånerkredsen