Nu skal Enya læres op for hvis hun skal være kongens hustru har hun meget at lære. Rea tager hende med ud i en grotte hvor hun skal lære at mane og signe og efter nogle måneder er hun klar til at hente sin krystal på bunden af den kilde som er i grotten. Her skal hun også kæmpe med ånder og bruge sine evner. Heldigvis får hun hjælp fra en hvid bjørn som viser sig at være hendes ukendte fars kraft, og den forærer hende en tromme. Tilbage på slottet skal Enya vise sine evner og færdigheder for De Tre Søstre og de når frem til at Enya er velegnet til at blive Vor Frue – kongens hustru. Enya må drage til kongen og forsøge at blive hans hustru i stedet for Iselin.