Det er karakteristisk for bogen, at den ikke alene fordyber sig i de historiske lidelser, som Armenien symboliserer, men også på en levende måde reflekterer over digterens egen stilling til dette fænomen. Den taler til forestillingsevnen ved sine smukke fremmedartede landskabsbilleder, og til eftertænksomheden ved de dybtgående refleksioner over indre tilstande.
