I november 1892 hævede skarpretter Theodor Sejstrup sin bredbladede økse over halsen på den 29-årige Jens Nielsen i fængselsgården på Horsens Straffeanstalt. Han stod bag flere farlige indbrudstyverier, en brandkatastrofe i London af enorme dimensioner og nedbrændingen af fem gårde og et hus på Sjælland. Han havde siddet indespærret i flere lande og forsøgt at myrde tre fængselsbetjente i Horsens.
Øksehugget blev skarpretterens sidste. Siden er ingen mennesker blevet henrettet i Danmark for forbrydelser begået i fredstid. Bogen belyser baggrunden for dette afgørende skel i retshistorien og går bag om en af Danmarks mest omtalte og berygtede forbrydere.