"En lille lort med fregner" er forfatteren Sven Ørnøs personlige bog fyldt med minder og erindringer fra barndommen, hvori han fortæller om sin opvækst og blandt andet om venskabet med Knud, med hvem Ørnø kastede sig ud i livet med barnlig energi og iver.
Sven Ørnø (f. 1955) er en dansk forfatter, der debuterede med novellesamlingen "Væk, væk, væk" i 1991 og har siden skrevet en vidtrækkende stykke tekster, favnende fra en børnebog til en bog om teaterhistorie. Ørnø er desuden uddannet inden for engelsk og litteraturvidenskab fra Københavns Universitet.
Små fortællinger fra forfatteren Sven Ørnø's (f. 1955) barndom, hvor han og hans bedste ven Knud kastede sig ud i livet med "rigtige" drenges mod, energi og iver
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Der er Sven, Knud og ....Henriette. De er der alle, store og små i forfatterens selvbiografiske bog fra "de glade tressere" i barndommens boligblok. Senest skrev Ørnø i 1997 novellesamlingen Et andet sted. Nu kaster han sig altså over selvbiografiens genre. Små fortællinger om en drengs opvækst i en boligblok, hvor han og bedstekammerat Knud kaster sig ud i livet med det mod, den energi og iver som kun et rigtigt drengehjerte kan præstere. Her er historien om "Kæmpegedden", bundløse søer, kopatteblommer, avisudbringning og åbne benbrud. Pudsige, sjove og alvorlige minder fra skolegangen, krydret med enhver rask guts fodboldskrøner. Nogle børn er kammerater, mens andre er "skiderikker og pikansjoser". Pigerne er selvfølgelig også med, fra det første glimt af lille henrivende Henriettes blondetrusse, til den første famlende gramsen med den tidligt udviklede pige, og ikke mindst det første kys. Det er en lille fin bog, let og underholdende kalder den minderne frem hos enhver dreng, der er blevet voksen. Og det uden, at socialrealismen bliver for påtrængende. Kan bruges til voksne og til unge gode læsere