"Vi, der elsker livet" er tredje og sidste del i romantrilogien om bondedrengen Jesper, der lever ved en smuk, nord sjællandsk herregård i midten af 1800-tallet. Men selv om Jesper blot er barn af en fattig enke, er hans skæbne langt fra besejlet, og mødet med to meget forskellige kvinder gør, at Jespers livsbane tager en højest uventet drejning i retning af musikken.
Karen Aabye (1904-1982) var en dansk forfatter og journalist. Karen Aaby debuterede i 1939 med romanen "Der er langt til Paris". Sidenhen udgav hun en lang række bøger, hvoraf Martine-serien (1950-54) er en af de mest kendte
Herregårdsroman fra Nordsjælland i tiden 1832-83 om en bondedrengs udvikling til klavervirtuos, og om de to kvinder, der bestemmer hans livsbane
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Det digre værk er en samlet og revideret udgave af herregårdstrilogien fra 1800-tallets Nordsjælland. Serie udkom først i 40'erne, og for en førstegangs- og uhildet læser som undertegnede, er trilogien en på mange måder interessant oplevelse. Den beskriver et stykke danmarkshistorie begyndende i 1832, over krigen i 1864, højskolerne, byproletariatets og socialdemokratiets fødsel, og historien slutter i 1883. Hovedpersonerne er godsejerfamilien Brammer og Jesper Paulssen, søn af en fattig enke. Skæbner og giftermål, fødsel og død snor sig ind og ud af hinanden, og forfatteren formår at bevare overblikket. Mest rørende for en nutidig læser er portrættet af den hovmodige og lesbiske Irene. Hendes seksuelle observans antydes på næsten Herman Bang'sk vis. Romanens styrke er disse på én gang nøgterne og antydningsvise portrætter, men dens stedvist højtsvugne arkaiserende sprogtone vil næppe kalde på nye læsere
