Vi citerer fra bogens forord: ”Der er ikke så meget at sige, bortset fra, at dette er det tredje bind i min Livslinje-serie, hvor jeg skriver dagbog og forsøger, som i de to tidligere bind – Et år (dagbog 2014) og Et år til (dagbog 2015) at fange dagen, velvidende, at den allerede er fløjet, når man prøver på det. Men jeg gør det alligevel, fordi det giver mig glæde og mening i det liv, jeg lever.
Jeg har altid været optaget af, hvordan man lever det daglige liv så fuldt og helt så muligt. Hvordan gør man hverdagen eksotisk? Hvordan skaber man magi i dagligdagen? Hvordan gør man hver dag speciel? For hverdagen er der hver dag. Det er den, der fylder mest i det liv, vi lever. Der er også det interessante ved det daglige liv, at det – forhåbentligt, fylder alt den dag, man lever lige netop den dag. Men dagen efter er den – om end ikke glemt, så allerede fortid – historie, og frem for alt: Brugt tid, og som avisen fra dagen før, er den ikke længere interessant og brugbar. Den kan allerhøjst bruges til at pakke noget ind i.
Jeg har valgt at sløjfe datoerne, fordi det almindelige liv leves i en dagligdag, hvor dagene glider over i hinanden og opløser datoerne. Med mindre der er tale om særlige begivenheder, der skal markeres.
Jeg har også valgt at lade dagene fremstå som tekstblokke, hvor der ikke skelnes mellem tanker og refleksioner og aktiviteter og begivenheder. Alt kommer i én sammenhængende strøm. For sådan er det daglige liv - hverdagen. Når man skriver en offentlig dagbog, som jeg har gjort her, så ved jeg, mens jeg skriver, at der er andre, som kommer til at læse det, jeg skriver. Det påvirker selvfølgelig den måde, jeg skriver på. Ligesom det påvirker det, jeg vælger at skrive om.
Jeg har prøvet at finde en skrivebar balance mellem de tre parametre, jeg skriver ind i – det private, personlige og offentlige.”
