Erik Nørgaard venter hverken på ansættelse eller invitation, men går nonchalant ind på en af sine journalistvenners kontor på dagbladet Information og etablerer sig som journalist. På trods af et par fyringer får han lov at blive, for han er en dygtig og initiativrig ung mand.
"Gyldne tider" er fjerde del af Erik Nørgaards erindringer, og her bliver vi præsenteret for et farverigt persongalleri fra den legendariske redaktion på Information. Særligt Børge Outze og Erik Seidenfaden får nyt liv i Erik Nørgaards beskrivelser og anekdoter. Samtidig bliver vi draget ind i Erik Nørgaards mærkesager fra 1950‘erne fx loven om homoseksualitet, kampen mod tidsubegrænsede straffe og mange andre vigtige emner, der både beskriver Erik Nørgaard som journalist, men også Danmark i 1950‘erne.
Den danske journalist og forfatter Erik Nørgaard Lykke (1929-2013) skrev blandt andet for Information og Politiken. Erik Nørgaard vandt flere priser, herunder Cavlingprisen og PH-prisen, for sin undersøgende journalistik, der stillede skarpt på vilkårene for nogle af landets dårligst stillede. Som forfatter udgav Erik Nørgaard over 50 bøger inden for genrerne skønlitteratur, erindringer, faglitteratur, reportage og historie.
"Fjerde bind af journalisten Erik Nørgaards erindringer er på gaden, og de er en fornøjelse af dykke ned i." - Kristeligt Dagblad
"For mange står 50'erne som en grå og kedelig mellemfase i efterkrigstiden. Erik Nørgaards bog er et underholdende og velskrevet dementi." - Politiken
Journalisten og forfatteren Erik Nørgaards (f. 1929) erindringer fra tiden som journalist på Information i 1950'erne, hvor Erik Seidenfaden og Børge Outze er chefredaktører
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Det 4. bind af Erik Nørgårds erindringer. Hvor de første bind fortalte om barndommen i Ålborg og de unge år på en skrantende provinspresse, er vi nu nået til København. Bind 3 sluttede med ansættelsen på Information i 1952, og det er hans 11 år på denne avis, Gyldne tider handler om. 50'erne var slet ikke så kedelige, og Information var det i hvert fald ikke. Bladet var i d'herrer Outze, Seidenfaden og Ove Martins tid en turbulent udklækningsanstalt for nogle af periodens bedste journalister. Dette bind handler mere om aviser og mindre om Nørgård, end de forrige. Den myreflittige journalist fortæller her om sit arbejde med dækningen af retsstoffet, retsopgøret efter besættelsen i et nyt lys, om "spekulation i sanselighed" og meget mere. Nogle af hans reportager fra denne tid var både epokegørende og dagsordensættende. Bogen er et interessant og indsigtsfuldt portræt af de personer, der befolkede redaktionen i Store Kongensgade: Ribjerg, Thorkild Hansen, Blædel, Ejvind Larsen og mange flere. Velskrevet, veloplagt og skrevet med den distance, som tiden giver til stoffet, f. eks. omkring Nørgårds interessante rejse til DDR og de fristelser, som systemet hér satte foran godtroende danske delegationer
