Om forfatterne:
Arne Astrup (f. 1955), læge, dr.med., professor, leder af Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet. Er leder af en af verdens førende forskergrupper inden for fedme, diabetes og hjerte-karsyg-domme og har publiceret flere end 700 videnskabelige artikler, i bl.a. The Lancet, New England Journal of Medicine og Nature. Var 1992-2003 formand for Ernæringsrådet, 2005-2009 præsident for International Association for the Study of Obesity og er aktuelt redaktør af American Journal of Clinical Nutrition. ’Fedmeprofessoren’ er en ivrig debattør i medierne, foredragsholder og forfatter til en lang række bøger i ind- og udland om mad, ernæring, vægt og sundhed.
Christian Bitz (f. 1977) er uddannet cand.scient i human ernæring og har siden 2011 været forskningschef på Herlev og Gentofte Hospital. I 2008 startede han egen virksomhed med en klar mission om at gøre Danmark sundere. Han har optrådt som vært og ekspert på tv i adskillige programmer, hvilket bl.a. har indbragt ham Mad+Medier-prisen for kritisk madjournalistik (2014) for tv-programmet Bitz & Frisk. Bitz holder flere foredrag hver uge og har udgivet en række bestseller-bøger om sundhed i Danmark og i udlandet. Han giver dagligt motiverende råd og vejledning til mere end 150.000 følgere på de sociale medier.