Lektørudtalelse
Indscannet version af gammel lektørudtalelse
Af den sydafrikanske forf. findes på dansk: / fremmed land, 1959 og Ejerne, 1975; begge bøger blev oversat året efter de var skrevet, mens denne bog har ventet 10 år på en oversættelse.Alderen tynger den nu ikke, idet forholdene i Sydafrika i dag stort set er de samme som dengang, blot mere tilspidsede. Titlen hentyder dels til vor tids, den vestlige civilisations snarlige ophør(til fordel for kommunismen), dels til den hvide races sidste forsøg på at bevare magten. Den kvindelige hovedperson får en morgen besked om, at hendes fraskilte mand Max har begået selvmord; iløbet af dagen møder læseren hendes søn, hendes ven, en sort oprørsleder, og - i erindringsglimt - hendes mand. Det er en lille bog, på kun 105 sider, som på sin egen stilfærdige måde giver enanalyse af situationen i Sydafrika. En naturlig anskaffelse i de fleste biblioteker