Lektørudtalelse

Forfatter: Finn Windfeldt Hansen

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Stedet er Aleuterne, en øgruppe udfor Alaskas kyst, tidspunktet: ca. år 7000 f.Kr. Et lille samfund, der lever af sælfangst og fiskeri, bliver udslettet på deres boplads af en nabostamme.Eneste overlevende er den unge kvinde Chagak, der må sin tilkommende blive brutalt slagtet ned. Chagak søger tilflugt hos den gamle og svækkede åndemaner Shuganan, og de må nu begge søge atopretholde tilværelsen i en ugæstfri og barsk natur, samtidig med at mange nye farer truer. En roman, der tematiserer livsvilkår i en fjern forhistorisk tid. Således ikke en fremstilling, derundervejs savner det fortættede dramas nervepirrende atmosfære, men heller ikke en beretning, der forfalder til højspændte melodramatiske virkemidler. Tonen er overvejende afdæmpet og lavmælt, og iskildringen af de riter og den begrebsdannelse, der determinerer det forhistoriske menneskes adfærd, afspejles forf.'s mangeårige research indenfor fag som kulturantropologi, etnografi m.v. Bogentegner et bevægende portræt afkvinden Chagak, hvis sorg og hvis traumer aldrig synes at kunne elimineres helt. Bibliotekerne er bekendt med denne genre (Shuler, Auel m.fl.), der har appel tilmange læsere. Med sine myter og sin fine fortællekunst placerer Harrisons roman fra den forhistoriske fangerkultur sig smukt inden for genren