Lektørudtalelse
Indscannet version af gammel lektørudtalelse
To brødre Manse og Keld på ca. seks og tolv år er på ferie hos deres tante og onkel, som har en voksen hjemmeboende datter Dagny. Hun skal giftes med mejeristen Orla, som arbejder på onklensmejeri. K. opdager, at Dagny har noget hemmelighedsfuldt for, og da han ved en senere lejlighed finder et lig i drengenes hule, vækkes hans nysgerrighed. Han vover ikke at sige noget til onkleneller tanten af frygt for at røbe Dagnys hemmeligheder. I et fotoalbum på hendes værelse finder han et billede af den samme mand, som han fandt som lig i hulen. Han betror sig til Dagny, men da deefterforsker hulen, er liget væk. Dagny slår tingene hen i sjov, men allerede dagen efter er hun sporløst forsvundet. Forf. fortæller denne krimi som noget, han selv har oplevet i sin barndom.Handlingen er rimeligt spændende, men forekommer til tider så usandsynlig, at det burde virke sjovt. Sproget og fortællemåden er udmærkede, og Peder Bundgaard har illustreret med sinekarakteristiske karikerendeillustrationer, der ikke synes så vellykkede som set andre steder. Typografien er relativ stor og let at læse. Bogen kan bruges til selvlæsning for de mindre - fra ca.ni år -på grund af tilgængeligheden samt den lette og lidet uhyggelige, men rimeligt spændende handling