Lektørudtalelse
Indscannet version af gammel lektørudtalelse
Ayse er 8 år og lige kommet til Danmark sammen med sin mor og lillebror, hvor hendes far har arbejde. Dagen efter starter Ayse i skolen, og vi følger hende de første dage, hvor hun uden atkunne et ord dansk bliver kastet ud i en masse problemer, som hun ikke kan få nogen voksen til at hjælpe sig med. Hun bliver mødt med uforståelighed, men finder sammen med en anden tyrkisk pige,som må være hendes tolk ved modtagelsen i klassen, til trods for at man har en tyrkisk modersmålslærer på skolen. Der fortælles om hendes angst, men samtidig er Ayse en stærk personlighed med enutrolig appetit på livet. Gennem Ayses drømme tilbage til landsbylivet i Tyrkiet får vi et kort indblik i mor/datter forholdet i den tyrkiske familie. Bogens tekst er tilstræbt et let læseligtsprog med korte sætningsbygninger, der virker anstrengt på normallæseren. Bogen har mange gode intentioner, der dog drukner i de mange problemer, som forsøges behandlet i den forholdsvis kortetekst uden at komme ind bag deegentlige problemer. Tord Nygren har illustreret uforligneligt godt. Vil kunne læses fra 9 år. Oplæsning fra 7 år