Lektørudtalelse

Forfatter: Arne Rossen

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

I forlængelse af nogle af sine tidligere bøger skriver M.P. her om forskellige eksistentielle dyder, i første række sandhed og storhed. I første afsnit analyseres begrebet 'At være sig selv'med eksempler hentet fra Jakob Knudsens Livsfilosofi og Kristelige foredrag samt Johs. V. Jensens Einar Elkær. Målet er her at skabe en syntese af selvforglemmelse og selvbevidsthed. Viderefilosoferes over det 'At gå fejl af sig selv' med eksempelmateriale hentet fra Kierkegaard, Paludan og Tom Kristensen. Andre afsnit behandler 'Beslægtede dyder' (kærlighed - oprigtighed,naturlighed -ægthed) samt 'selverkendelse og selvbedrag' med eksempler hentet fra Niels Lyhne og Vildanden. I sidste afsnit 'Storhed, ære og mod' analyseres begreber som storsindethed - smålighed,ære og skam, stolthed og hovmod med eksempler fra Thomas Dinesen (No man's land), Saint Exuepéry og Remarque. - Konklusionen er: Nødvendigheden af at have en holdning, at være åben og involveret.De begreber, der tages op, præciseressom eksistentielle, almengyldige dyder, der tager udgangspunkt i den hverdag, hver enkelt lever i. - En umiddelbart tilgængelig fremstilling til selvstudiumeller studiekredse. Målgruppe som forfatterens tidligere værker