Lektørudtalelse

Forfatter: Birgitte Bornæs

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Bogen indeholder 7 dejlige noveller, hvori havet er et handlingsbærende element. Den danske forfatter har ellers skrevet romaner og har siden 1983 fået udgivet 4. De 7 noveller her foregårover et langt spand af tid, Brorson er hovedperson i een af dem, besættelsen kulisse i en anden, men bogen virker uafhængigt af den tidsmæssige ramme. De fleste af novellerne har børn somhovedpersoner. De beskriver hverdagsskæbner så almengyldigt, at det må fængsle enhver læser, og den fine psykologiske indsigt i en verden af angst, grådighed, tyranni og det ukuelige selvforsvarover for tvang og underkuelse er usædvanlig. Bogen hviler i en pragtfuld stemning af marskens natur, haverne, den emmende jord og havets grusomhed og skønhed. Forfatteren har her skrevet en megetfin novellesamling, som kan læses meget bredt med udbytte og vil kunne fange mange læseres opmærksomhed