Lektørudtalelse
Indscannet version af gammel lektørudtalelse
Med det 17-årige mejeribud som chauffør bringes såvel varer som læserne rundt blandt nogle af Lyngbys beboere cirka 1970. Allerede forsidebilledet med en svulmende nøgen kvinde besteget af enmand på amerikansk film-facon (med bukserne på) anslår bogens tema. Ikke blot serviceydelser mht. levering af varer står budet Karl for. Hans forhold til kvinder kommer, i den periode bogen dækker,for første gang ud over fantasiplanet og bliver til håndgribelig virkelighed. Karls mange oplevelser hermed er bogens tema - temaer som forfatteren selv kalder kærlighed og sex / skyld og uskyld.Thorstein Thomsen har en stor stjerne hos mig pga. sin sproglige formuleringsevne, og denne evne anvendes heldigvis også i denne bog, som derved bliver læseværdig. Men derudover er der ikke tale omnogen speciel eller særlig bog. Det er »kun« en ungdomsbog mere om den nære fortids oplevelser (berettet af én, der har været igennem situationerne) kønnene imellem. Det er endnu en fortælling omdet tidløse imenneskers indbyrdes relationer og problemerne hermed. Den vil helt sikkert kunne finde læsere blandt de yngre og unge af begge køn pga. emnet, humoren og sproget