Lektørudtalelse

Forfatter: Adda Lykkeboe

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

For oldtidens og middelalderens mennesker var alkymien en slags før-kemi. Den gled i baggrunden efterhånden som de rationelle videnskaber vandt frem. I vort århundrede - især i vor nærmestenutid, har den fået en renæssance. Spirituelle og dybdepsykologiske undervisere har - ikke mindst med C.G. Jung som inspirator - taget alkymien til sig. Forf. anvender systemet som en allegoriskkortlægning af menneskets psyke, og bogen er en lærebog i alkymiske symboler brugt i en selvudviklingsproces. Drømme, fantasirejser, beskrivelse af alkymiens historie, tegneøvelser og meditation,kombineres med åndelige teknikker til opnåelse af en højere bevidsthed. Bogen er veltilrettelagt, interessant, smukt illustreret, bl.a. med tarokkort og gamle stik, og den henvender sig til etbredt publikum. Selvstændig litt. på dansk om alkymiens spirituelle brug er sparsom. Der er gjort rede for fagudtryk og symboler i en efterskrift og der er et lille leksikon over dybdepsykologiskeudtryk. Der afsluttes meden selektiv litt. fort. Forf. kendes fra bl.a.: Dine børns drømme, 1988 og Dine tidligere liv, 1991